- Valg af dirigent og referent
Dirigent: Mick Ammentorp VG. 7
Referent: Else Slange VG 12
Der deltog 26 medlemmer og 25 husstande var repræsenteret - FKFB – Formandens beretning 2018
Formanden takkede alle der var mødt op til årets generalforsamling
Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt fire møder samt et konstituerende møde.
Et år med kendte velkendte temaer og arbejdsopgaver i bestyrelsen, men også et år, hvor nyt er kommet til.
Formanden opridsede indholdet i årets beretning i følgende punkter:
- Foreningens sociale liv
- Parkering – opfølgning på generalforsamling 2017
- Træer – opfølgning på generalforsamling 2017
- Hjemmeside
- Bogudgivelse
- Rotter
- Andre emner (veterantog, ind- og udflytning osv.)
Formanden henviste omtalen af byggesager og kvalitetsmanual til et selvstændigt punkt på dagsordenen.
Ad 1 – sociale liv
Sommerfest – nu med telt og rekordfremmøde. Håber at gentage succesen i år. Tak til Laika for at opbevare foreningens telt, som vi håber vi kan finde ud af at samle igen i år. Sommerfesten 2018 bliver lørdag den 16. juni – med samme koncept som sidste år med telt og gadefest.
Halloween – er ikke som sådan noget foreningen bidrager til, men efterhånden en stor event, og en god og lidt uhyyyyggelig mulighed for at få tømt slikskufferne i kvarteret.
Juletræstænding 1. søndag i advent. Afholdt for anden gang i foreningens historie, så nu er det en tradition. Hyggeligt samvær med god gløgg, småkager, julesange og dans om juletræet. Et fint arrangement og man kommer lidt ekstra i julestemning, når man kører forbi det tændte træ i julemåneden. Vi gentager succesen 1. søndag i advent 2018.
Fastelavn havde endnu en gang et stort fremmøde med mange flotte udklædte børn og voksne. Og ”Av min arm” for en tønde fra Arne, som traditionen tro rundede arrangementet af på flotteste vis.
Formanden rettede en stor tak til os alle fordi vi bakker op om foreningens indre liv, som altid er det en god anledning til at få sludret med andre beboere og vedligeholde det gode fællesskab på vejen.
Ad 2 – Parkering
Sidste generalforsamling havde bestyrelsen fremsat et forslag om revision af parkeringsplanen. På generalforsamlingen modtog bestyrelsen fint feedback, som bestyrelsen konkluderede på i løbet af sommeren med følgende tekst:
”FKFB – Parkering Efter generalforsamlingen 2017 har bestyrelsen drøftet beboernes gode, konstruktive input til kvarterets parkeringsplan. Det stod klart på generalforsamlingen, at der er flere hensyn, som planen skal varetage. For det først er der hensynet til at større køretøjer, særligt renovation, brand- og redningskøretøjer, kan komme igennem kvarteret. For det andet er der hensynet til trafiksikkerhed for børn og voksne, der færdes på vejen (altså hensynet til at holde hastigheden nede ved at undgå for mange, lange lige strækninger). For det tredje er der hensynet til at kvarterets beboere ønsker at kunne parkere ud for eller i tæt nærhed til deres bolig. På generalforsamlingen stod det klart at beboerne ønsker en plan, hvor alle tre hensyn varetages. Det er bestyrelsens opfattelse, at kvarterets nuværende parkeringsplan er udarbejdet sådan at den tilgodeser alle tre hensyn, men udfordringen har været, at planen ikke respekteres fuldt ud af beboere og gæster i kvarteret, hvilket – særligt VG lave numre gør det vanskeligt at komme igennem kvarteret.
Da der ikke var tilslutning på generalforsamlingen til at foretage en ændring af parkeringsplanen, har bestyrelsen indtil videre besluttet løbende at holde øje med parkeringsforholdene og opfordre alle beboere til at respektere planen og i hverdagen huske at parkere sådan, at der er plads til et udrykningskøretøj.”
Ad 3 – Træer
Træer har været et prioriteret emne for bestyrelsen i år.
På initiativ fra Ulla og Else har en medarbejder fra Stadsgartneren gået en tur i kvarteret med bestyrelsen og oplyst 1) hvordan kommunen generelt forvalter træpolitikken og 2) muligheder for beskæring
Ulla og Else har udarbejdet et stykke nyttig vejledning, som lægges på hjemmesiden. (Teksten blev udleveret på Generalforsamlingen og kan genfindes på foreningens hjemmeside www.fkfb.dk.
Beskæring af store træer er generelt noget, der kræv faglighed og erfaring – der er risiko for uoprettelig skade. Bestyrelsen vil gerne understrege vigtigheden af, at involvere stadsgartneren og fagfolk i beskæring. Det grønne udtryk er et af kvarterets kendetegn, som vi bør fastholde.
Ad 4 – Hjemmesiden
Hjemmesiden har med Maries kyndige hånd fået et nyt udtryk. Det ser super godt ud.
Næste skridt bliver indhold og overvejelser om genoplivning af foreningens facebook side, som et supplement til hjemmesidens informative dele.
Ad 5 – bogudgivelse
Bogen ”Havebyen” af Peter Dragsbo & Helle Ravn giver et fint indblik i havebyernes tilblivelse og nuværende liv efter forfatternes grundige forarbejde. Tak til beboere for at have åbnet haverne for forfatterne.
Tak til Ulla for ideen med samlet indkøb af bogen og for at have sørget for information og distribution af bogen til de mange interesserede.
Ad 6 – Rotter
Rotteplagen har været et stort problem i perioder.
Dialogen med BaneDK om rottebekæmpelse på banestrækningerne har indtil videre ikke først til noget. Det er oplevelsen, at banestrækninger er en motorvej for rotter, så det vil være nødvendigt at tage fat der for at få nedbragt plagen.
Bestyrelsen har modtaget gode råd fra rottebekæmperne: Lad være med at fodre fugle og ryd op i skure m.v. Kommunens rottekonsulenter bidrager gerne med råd og vejledning til at begrænse rotteplagen.
Problemerne med rotter går aldrig væk og det er vigtigt at anmelde når det opleves.
Ad 7 – Andre emner (veterantog, ind- og udflytning osv.)
Veterantog – hyggeligt, men lidt heftig trafik efterhånden. Bestyrelsen følger op i det nye år.
Flere hussalg i år både VG og Buen – Vi har sagt farvel til tidligere beboere og velkommen til nye.
Løbende dialog med kommunen om hullet asfalt; her fremgår det af kommunens plan, at der lægges ny gadeasfalt i 2019. Graffiti på muren ved trappen har Ulla sørget for blev fjernet ret hurtigt hver gang.
Det har været et godt år i bestyrelsen, hvor vi undervejs desværre har måtte sige farvel til Sissel (som er fraflyttet kvarteret) og goddag til Bo (som indtil da var med som suppleant). Vi har prioriteret at arbejde med de nævnte emner. Bestyrelsesarbejdet er jo frivilligt arbejde, som i perioder har været svært at passe ind, men vi har forsøgt at prioritere tid og overskud til at følge op på de forskellige emner, som er væsentlige for mange beboere.
Kommentarer til Formandens beretning:
Ang. asfalt:
- Asfalten på Finsensvej fra fliserne ind til haverne er flere steder kørt op og hullet. Det bør renoveres som en del af asfaltprojektet i 2019.
- Foreligger der nogen planer for fortovene på Finsensvej? Kommunen er pt. i gang med at renovere fortove på Finsensvej længere inde mod byen. Fortsætter det ud til os? Bestyrelsens blev opfordret til at undersøge dette.
Foranalyse til byudvikling af den vestlige del af Finsensvej. En beboer orienterede om, at der er sat en sådan foranalyse i gang, som foreningen bør interessere sig for, og om muligt søge indflydelse på.
Ang. Træer: En beboer fortalte om gode erfaringer med en ”Træfrisør”(forstmand) han havde haft til at reducere kronen på sit store lindetræ. Denne havde udtalt at ’kvarterets træer trængte til en klipning. Forstmanden bemærkede dog samtidig, at der er grænser for hvor meget et træ kan tåle at få reduceret sin krone på én gang. Det blev foreslået, at man måske kunne slå sig sammen om at få beskåret flere træer og dermed få forhandlet sig til en rabatordning.
Udsagn fra debatten: ’Mange træer er faktisk for store til kvarteret – der skal være en mulighed for at slippe af med disse! ’…’Men vi skal også passe på de smukkeste og velplacerede store træer, som tegner en profil af kvarteret. ´….’Den profil kan måske tegnes lige så godt af de høje træer i skel ved banestrækningerne’
Ang. Hjemmesiden: En beboer nævnte, at vi bør være tilbageholdende med at lægge billeder på Facebook – eller helt lade være (jf. seneste skandalesager om læk af store mængder data). Flere støttede synspunktet. Et alternativ kunne være et lukket site på hjemmesiden med password.
Ang.Rotter:
Flere fortalte om erfaringer med hønsehold. En foreslog at lave en orientering og vejledning om hvordan man med held kan etablere hønsehold/hønsehus/hønsegård, så rotter eller andet skab kan trænge ind til hønsene. Bestyrelsen følger op og indhenter bidrag, til tekster herom til hjemmesiden.
3. Regnskab:
Bo gennemgik regnskabet. Der var ingen kommentarer – det blev godkendt.
4. Indkomne forslag:
Der var ikke kommet nogen forslag.
4.a. Status og drøftelse af fortolkning af kvalitetsmanual i byggesager, særligt vedrørende byggeri til skel.
Emnet var på dagsordenen på opfordring fra Knud Erik Dahl. Bestyrelsen indledte punktet med at orientere om bestyrelsens arbejde med kvalitetsmanualen, som i år primært har handlet om farver, med henblik på at kunne give beboerne bedre vejledning i hvilken ”farvepalet” der kan anvendes i kvarteret.
Derefter præsenterede Knud Erik Dahl baggrunden for punktet. Foranlediget af en konkret byggetilladelse til opførelse af en tilbygning tæt på skel ønskes en drøftelse af kommunens anvendelse og fortolkning af kvalitetsmanualen, som konkret indeholder en formulering om ”nabo-enighed” i byggesager.
Der lader til at være behov for at drøfte kommunens administration af manualen, specifikt bestemmelsen om nabo-enighed. Da kvalitetsmanualen er en aftale mellem boligforeningen og kommunen, er spørgsmålet, om der er brug for, at den nye bestyrelse går i dialog med kommunen om fortolkningen af manualens bestemmelser om byggeri til skel.
Efter Knud Eriks indledning var der en debat om emnet.
Kommentarer i debatten:
’Bestyrelsen opfordres til at tage fat i Frb. Kommune om anvendelsen af manualen i byggesagsbehandlingen, særligt i relation håndtering af tilbygninger tæt på skel hvor naboen gør indsigelse’
’Det bør tages med i dialogen med kommunen, at høringer ikke bør gennemføres i ferieperioder’
’Det bør også fremhæves overfor kommunen, at afgørelser i byggesager bør sendes til de beboere, der har sendt høringssvar. ’
’Det er ikke altid en ulempe at få bygget til skel – i nogen tilfælde kan det fx for naboen også give nye muligheder for lækroge’
’Er dette det eneste sted i kvalitetsmanualen, hvor der er en så stærk vetoret for naboen?
’Kommunens sagsbehandling virker præget af tilfældighed, og det er blandt andet indtrykket, at forskellige medarbejdere har forskellig praksis’.
’Kommunen gør først noget, når de får en anmeldelse. Bestyrelsen skal jo ikke agere politi, ligesom vi ikke skal have ødelagt vores kvarter med enanmelderkultur – vi skal snakke sammen. Vi har et stort hensyn at tage til hinanden fordi vi bor så tæt. ’
Der kom under debatten et forslag om at vi inviterer en sagsbehandler med til en generalforsamling. Bestyrelsen blev fra flere opfordret til at have en løbende dialog med kommunen for at fastholde kommunens opmærksomhed på kvalitetsmanualen.
Opsamling på debatten: Opfordring fra generalforsamlingen til at tage kontakt til og have en god debat med kommunen i lyset af debatten. Med fokus på det drøftede emne – bygninger tæt på skel, men også mere generelt mhp at sikre mere stabilitet og ensartethed i afgørelser. Vi skal jævnligt minde kommunen om manualen. Også væsentlig at minde om god forvaltningsskik – dvs. bedre tid til nabohøring og ikke bruge ferieperioder til udsendelser af nabohøringer.
5. Budget 2018 og kontingent.
Forsamlingen godkender budgettet og kontingentet fastholdes på samme beløb i 2018.
Kommentar til kontingent: ’Alle opfordres til at lave en automatisk indbetaling af kontingentet – det kræver meget tid at huske folk på at der skal betales kontingent. ’
’ Det foreslås at der bliver ens kontingent for alle’ Dette kræver et forslag til næste generalforsamling!!
6.Valg af bestyrelse:
Peter Have blev genvalgt
Else Slange blev genvalgt
Lars Gregersen blev valgt ind i bestyrelsen
Sune Falck Hansen blev valgt som suppleant for ét år
Marie Faber Frølich er først på valg 2019
Bo Helleberg er indtrådt i bestyrelsen ( i stedet for Sissel) og er først på valg 2019
7.Valg af revisor og revisor suppleant:
Vores tidligere kasserer Carsten Frandsen har indvilliget i at stille op
Han blev valgt.
Niels Ole fortsætter som suppleant.
8.evt
Peter takkede Ulla for at have været et stort aktiv for bestyrelsen og nævnte specielt 100 års festen, hvor Ulla kan tog en stor del af slæbet og medvirkede til rammerne for en stor og strålenden fest. Ulla har med stort engagement sikret, at vi har fået håndteret en lang række emner, som vi ellers ikke havde fået taget hånd om. Så stor, stor tak for indsatsen. Ulla har i sin nuværende 6 årige periode været foreningens arkivar, hvilket hun har tilbudt at fortsætte med – også tak for det. Ulla vil også kontakte kommunen på foreningens vegne når graffitien på væggen ved Finsensvej dukker op.
Referent Else Slange