Referat af generalforsamling 27. april 2017

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017

Torsdag den 27. april 2017 kl. 20.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Formandens beretning
  3. Præsentation af revideret parkeringsplan
  4. Træer – Drøftelse af stadsgartnerens krav og gode råd og praksis
  5. Regnskab 2015
  6. Indkomne forslag
  7. Budget 2016 og kontingent
  8. Valg af bestyrelsen
  9. Valg af revisorsuppleant
  10. Evt.

Pkt. 1. Valg af dirigent og referent

Som dirigent blev valgt Knud Erik Dahl

Som referent blev valgt Else Slange VG 12

Dirigenten bemærkede, at indkaldelse til generalforsamling bilagt regnskab og forslag skal ske skriftligt mindst 1 uge før generalforsamlingen. Indkaldelsen blev udsendt et par dage for sent. Han spurgte derefter om forsamlingen havde indsigelser mod at generalforsamlingen blev gennemført på trods af det. Da det ikke var tilfældet blev generalforsamlingen gennemført som planlagt.

Pkt. 2. Formandens beretning

Nedenfor følger formandens beretning:

”Tak til alle der er mødt op til årets generalforsamling

I år er beretningen en lidt kortere en af slagsen, blandt andet fordi to emner – parkering og træer – præsenteres særskilt og derfor kun omtales kort her.

Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt fire møder samt et konstituerende møde.

Et år med kendte velkendte temaer og arbejdsopgaver i bestyrelsen, men også et år, hvor nyt er kommet til.

Jeg vil komme ind på følgende emner

  1. Tiltag for at fastholde opmærksomhed på kvalitetsmanual og lokalplan
  2. Sociale arrangementer i foreningen
  3. Støj og klimatilpasning
  4. Parkering
  5. Træer
  6. Andre emner

Ad 1

Fast emne for bestyrelsen at drøfte udviklingen i kvarterets bebyggelser. Bestyrelsen har prioriteret indsatsen i forhold til nytilflyttere, og har udarbejdet et reformuleret velkomstbreve, som også er rundsendt til alle i foreningen.

Kommunens praksis er fortsat restriktiv i forhold til dispensationer fra lokalplanen. Bestyrelsen er blevet hørt om to konkrete projekter 1) en tilbygningen til VG 52 og 2) en renovering af en garage Buen 18. Ingen af projekterne er ført ud i livet endnu.

Bestyrelsen vil fortsat have fokus på emnet

Ad 2

Som vi plejer har vi også det seneste år haft sommerfest og fastelavn i kvarteret. Begge gode, velbesøgte arrangementer.

I år har vi derudover prioriteret at indkøbe et juletræ til foreningen og vi tændte træet med sang, kakao og gløgg den 1. søndag i advent. En hel masse julestemte børn og voksne mødte op til juletræstændingen og der var stor ros til arrangementet efterfølgende.

Vi forventer at gentage arrangementet i år og måske indkøbe lidt flere lys til træet.

Bestyrelsen vil gerne benytte anledningen til at takke alle for at bakke op om foreningens sociale arrangementer, og tak til alle der hjælper med at stable arrangementerne på benene.

Ad 3

Støj fra højbanen har været et emne over nogle år. Det er lykkedes at få BaneDanmark til at prioritere udbedring af en konkret støjgene, som dog ikke har fået støjproblemet helt til at gå væk.

Bestyrelsen har derudover drøftet klimasikring/beskyttelse mod skybrud o.a. I løbet af det kommende år vil bestyrelsen prioritere dialog med kommunen o.a. herom.

Ad 4

Parkeringen i området er blevet påtalt af renovationsvogne og brandvæsen i løbet af året, indtil videre kun mundtligt, men tydeligt signal om, at vores parkeringsforhold skal forbedres.

Bestyrelsen har gennemført en kortlægning og præsenterer i dag et forslag til justeret plan.

Brug for at alle hjælper med til at få forbedret parkeringsforholdene.

Ad 5

Næste år vil bestyrelsen have fokus på kvarterets træer, som er et af områdets særlige kendetegn.

Ad 6

I den mindre sjove afdeling har kvarteret også det seneste år været plaget af nogle indbrud og indbrudsforsøg. Bestyrelsen har orienteret om indbrud, når beboere ønsker det, for at skærpe opmærksomheden i perioder.

Derudover blev en masse bilejere ramt af hærværk nytårsnat.

I det kommende år vil bestyrelsen som det første opdatere bestyrelsens fokusområder, og beslutte årets prioriteter. Det giver sig selv, at nogle af de emner der fortsat vi have højeste prioritet er de sociale arrangementer, som er med til at binde kvarteret sammen. Derudover vil de myndighedsrettede emner have prioritet. Og endelig byder året formentlig også på en spændende bogudgivelse om havebyer.”

Efter formandens beretning blev der åbnet for kommentarer og reflektioner. Det gav anledning til følgende:

Kvalitetsmanualen:

Angående Kvalitetsmanualen er bestyrelses ved at lægge sidste hånd på en Pixi-manual til brug for aktuelle håndværkere.

  • Der blev drøftet, hvad der menes med ’jordfarver’ på husene i kvarteret. Ordet er brugt i lokalplanen for området, men begrebet er ikke yderligere fortolket.  

 

  • Hvis man ønsker at ændre farve på sit hus anbefales det at orientere bestyrelsen og kommunen

Sociale arrangementer:

Mange er mødt op og har lagt kræfter i, at få nogle gode hyggelige stunder sammen.

Juletræsanskaffelsen blev rost som et fint nyt initiativ. Træet skal nok være lidt større næste år og med lidt flere lys. Arrangementet gentages 1.søndag i advent 2017

Det blev fra flere sider anbefalet at tage træet ned før 31.december – begrundet i det voldsomme bil-hærværk, som skete nytårsnat.

Støj og klima:

Vi er ikke prioriteret i den kommunale klimatilpasningsplan. Støj: støjen fra togskinnebump er tilset og repareret. Støjen er reduceret men ikke forsvundet

Andre emner:

  •  Ødelæggelse af et stakit på hjørnet af Buen og VG blev nævnt. En bil var bakket ind i stakittet og havde forladt åstedet uden nogen form for meddelelse til husets ejer. Det er skammeligt og vi bedes alle om at være opmærksomme, hvis vi fremover hører den slags, så en mulig forsikringsudredning kan foretages.
  • Besøg af rotter gentagne gange. Særligt VG nr. 56-58-60. Man har hver gang ringet til den kommunale rottefænger – nogle gange med resultatet at få besøg af samme, andre gange uden reaktion. Rottefængeren siger at rotterne er strejfere fra volden ned til S-banen, og de tager ikke ophold, men besøger fuglefoderrester eller lignende madsteder f.eks. kaninbure eller hønsehuse. Rottefængeren kan ikke sætte fælder eller lægge gift på Bane Danmarks område.
  •  I et tilfælde i en have på Finsensvej var der fundet en rotterede i et hønsehus.
  • Alle har pligt til at anmelde når man ser rotter, uanset hvor på Frederiksberg. Det anbefales at skrive sin anmeldelse på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Det forlød at den digitale anmeldelse giver hurtigst resultat. Bestyrelsen vil ringe/skrive  til kommunen og få en statistik (hvis muligt) over anmeldelser fra kvarteret samt besøg af rottefængeren og resultater. Vi håber det kan gøre kommunen mere ihærdig med opfølgning. Ligesom vi vil fremskaffe en vejledning til hjemmesiden.

Herefter blev formandens beretning vedtaget.

  1. Præsentation af revideret parkeringsplan:

Peter, formanden, orienterede om de 2 optællinger, som Else havde foretaget på 2 tilfældigt valgte hverdage kl.18-19.

Bestyrelsen præsenterede derefter et forslag til en revideret parkeringsplan, som er et forsøg på fremover at sikre, at vi både kan have plads til parkering og samtidig sikrer, at det er muligt at komme frem for brandvæsen o.l. Bestyrelsens spørgsmål til debat var: om denne nye reviderede plan kan løse nogle af problemerne.

Debatten i korte uddrag:

  • Det er måske naivt at tro, at vi kan få håndværkere og andre der ikke bor i kvarteret til at rette ind efter en plan.
  • Den gamle plan havde den fordel at den hæmmede trafikken og dermed sænkede farten.
  • Mange udefra parkerer hos os. Vi har også en del parkerede delebiler.
  • En nævner fugleklatter fra høje træer som ødelægger lakken, hvis man skal parkere under disse.
  • I Buen er der kun parkering i den ene side. Kører man derfor stærkere ind i Buen? Svarene var ja’- og- nej’
  • Det er værd at forsøge planen og så evaluere om den kan bruges og bliver brugt.
  • Der blev nævnt forskellige tiltag: parkeringsplan skiltes? parkeringsfri zoner ind i den gamle plan!  Male på fortovskanter(gule) – pullerter der kan anvise parkeringsområder.
  • Parker ikke på fortovet, der skal kunne komme en barnevogn forbi. Lav gade + fortov til et gå –areal!!

Den nye bestyrelse vil tage de mange input med i det fortsatte arbejde med parkering i kvarteret. Indtil videre opfordrede bestyrelsen til, at beboerne i det daglige er opmærksomme på at parkere, så det er muligt for brandvæsen m.v. at komme igennem.

  1. Træer

Bestyrelsen vil det kommende år arbejde med emnet og inviterede derfor til input fra generalforsamlingen.

De store gamle (over 25 år) træer i vores kvarter er med til at give kvarteret karakter.

Nogle træer er blevet beskåret ret voldsomt, hvilket ikke er kønt, og enkelte træer er bare forsvundet.

Hovedprincippet er at træer, som er mere end 25 år gamle, ikke må beskæres kraftigt eller fældes. Hvis man har et ”problem” træ, skal man ansøge kommunen om lov til at beskære eller fælde.

Tilladelse til fældning gives oftest i tilfælde, hvor træets rødder beskadiger kloaksystemet eller hvis træet er sygt og derfor til fare for omgivelserne; og man erstatter med et nyt træ af en vis størrelse.

Hvis man fælder ’ulovligt’ kan man pålægges at skaffe og plante et nyt ’stort’ træ, som jo kan koste en del.

Bestyrelsen vil kontakte stadsgartneren mhp. at skabe overblik over muligheder og begrænsninger i forhold til de gamle træer i kvarteret.

Pkt. 5. Regnskab 2016:

Carsten gennemgik regnskabet og fortalte at 92 af 100 er medlemmer af vores boligforening. Det er meget Carstens fortjeneste, at så mange er medlem af vores forening. Selvfølgelig godt støttet af bestyrelsens velkomstpakke og besøg ved Ulla, som varetager denne funktion når nye flytter ind.

Regnskabet blev godkendt.

Pkt. 6. Indkomne forslag

Det af bestyrelsen fremlagte ændringsforslag til vedtægterne §18 om tegningsret kunne desværre ikke behandles, fordi ikke ½ af foreningens medlemmer var tilstede.

Der vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med generalforsamling 2018.

Pkt. 7. Budget 2017 og kontingent

Budgettet blev vedtaget og kontingentet er uændret (250,-/år, pensionister 125,-/år).

Pkt. 8. Valg af bestyrelsen

Valg af bestyrelsesmedlemmer: Sissel modtog genvalgt og Marie VG 84 blev enstemmigt valgt

Valg af suppleant: Bo VG 35

  1. Valg af revisorsuppleant:

Niels Ole VG 48 blev valgt.

  1. Evt.

Vi sagde tak til vores kasserer Carsten, som faldt for 6 års reglen. (Man kan kun sidde i bestyrelsen 6 år i træk)