Bestyrelsesmøde 1. februar 2017

Referat af FKFB bestyrelsesmøde on. d. 1.2.2017 hos Else

Dagsordenen:

Fastelavnsplanlægning.

  1. Fastelavnsplanlægning.

Vi håber endnu en gang på et flot fremmøde af fastelavnsudklædte børn og voksne.

Udvalget består af: Peter, Bo VG 35, Sissel, som skaffer slik til tønden, og Carsten. Ulla har bestilt voksentønden hos Arne. Peter bestiller øvrige tønder. Peter sender mail ud til udvalget om fordeling af slikindkøb m.v.

2. Videre drøftelser af parkeringsproblemstilling.

Else har gennemgået de faktiske parkeringsforhold af to omgange i efteråret 2016. Det viser sig, at den faktiske parkering ikke svarer til planen, primært VG lave numre. Vi opdaterer parkeringsplanen med grøn parkeringsmarkering ud for lige numre. Den opdaterede plan deles ud med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor Peter desuden fortæller om vores forarbejde omkring parkering i kvarteret. Peter kontakter Marianne Thygesen for at få fat i den oprindelige rentegning. Ulla kigger i papirer efter en rentegning.

3. Evaluering af juletræsarrangement/juletræ.

Det var festligt – lad os gentage det. Både børn og voksne synes det var fint. Vi skal nok købe et par lyskæder mere og måske en lysende stjerne.

For at undgå hærværk skal vi overveje at fjerne juletræet før nytårsaften.

4. Emner til generalforsamling.

  • Parkering: præsentation af arbejdet med dette.
  • Beskæring af træer: bestyrelsen undersøger om det er muligt at få besøg af den kommunale stadsgartner for at høre om muligheder og begrænsninger i forhold til kvarterets træer, evt. på baggrund af et besøg i kvarteret.

Vedtægtsændring: En forenkling af arbejdsgangen vedrørende tegningsregler – kun 2 fra bestyrelsen skal tegne foreningen formand + et medlem. Else kigger på vedtægter og laver et forslag.

På valg er Sissel og Kasper.

Ulla bestiller biblioteket på gymnasiet.

5. Hærværk nytårsnat.

Ulla havde kun fået 4 henvendelser på sin opfordring til at give lyd fra sig, hvis man var berørt af hærværket. Bestyrelsen er orienteret om, at op imod ti biler blev skadet.

Ulla har fået oplyst at nogle forsikringer har en forsikring mod såkaldt seriehærværk.

6. Politik i forhold til indbrud.

Drøftet bestyrelsens tilgang til kommunikation i forbindelse med indbrud.

Det har været praksis, at orientere kvarteret om indbrud. Den praksis vil bestyrelsen fortsætte, og vi vil i de konkrete tilfælde sikre os, at de berørte er indforstået med, at bestyrelsen kommunikerer om hændelsen i bestyrelsesreferater på hjemmesiden.

Vi vil fortsat være glade for, at de berørte selv sender bestyrelsen en mail, som vi kan sende ud om sådanne oplevelser. Vi mener det skærper alles opsyn med egne og andres huse.

7. Myndigheder

    1. Byggesager – drøftet aktuelle byggesager.

8. Evt.

  • Informationsspredning: Vi vælger i hvert tilfælde om det skal være pr mail eller papiromdeling. Vi vælger papiromdeling med indkaldelse til generalforsamlingen

Til næste bestyrelsesmøde d.19.april 2017

  • Jubilæumsfesten: Vi vil samle billederne sammen og evt. lægge dem på hjemmesiden eller lave en dvd eller usb-stik., som kan sælges for kostprisen til beboere.
  • Revisionen af velkomstbrevet til nye beboere er næsten færdigt. Det er håndværkerbrevet der mangler. Punkt næste gang
  • Opdatering om bøger: Bogen om havebyer kommer efterår 2017; forfatterne skal inviteres til generalforsamling 2018