Bestyrelsesmøde d. 26. november 2014

Bestyrelsesmøde FKFB 26.11.14 hos Mick VG 7

Tilstede:Ulla VG 88, Peter VG 31, Mick VG 7, Else VG 12 (ref), Afbud: Sissel VG 26, Carsten Bu 17

1.    Kontingent.

Diverse opfølgning og rykkere har medført at de fleste i kvarteret nu har indbetalt kontingent

2.    100 årsfesten:

Festudvalget er udvidet og består nu af 8 medlemmer. Der er afholdt møde hvor der kom mange fine input fra de nye medlemmer. Arbejdsopgaver er uddelegeret og arbejdes på mange fronter for at skaffe ressourcer til festen, som holdes d. 20. juni 2015.

Festudvalget modtager gerne nye input og efterlyser bla billeder fra livet i kvarteret. Dette kan sendes til Ulla som samler alle input. Der vil følge løbende orientering.

3.    Myndigheder:

BaneDanmark:

BaneDanmark har sidst meldt ud, at de var klar til at møde repræsentanter fra kvarteret, for at drøfte en løsning på afskærmningen mod Flintholm Station. Da man intet har hørt fra BaneDanmark er der blevet rykket for at få dette møde i stand.

Grundværdi:

Mick har modtaget svarskrivelse fra Skat. Kvarterets ”skatteudvalg” har gennemgået og vurderet skrivelsen. Dette har afstedkommet en række spørgsmål som er formuleret i ny skrivelse Skat.

Skat har kvitteret for skrivelsen og meldt tilbage at der bliver svaret inden for 30 dage. Svar forventes ultimo januar.

Både Skats svar og vor ny skrivelse vil blive lagt ud på hjemmesiden.

4.    Fremtidige fokusområder for kvarteret

Peter fra bestyrelsen havde lavet fornemt oplæg til kvarterets fremtidige fokusområder.

Herunder grundskyld, lokalplan m.m., klimasikring, tryghed, renovering, lokalhistorie og sociale arrangementer.

Listen blev gennemgået og diskuteret på mødet og suppleret bl.a. med punkter vedrørende afskærmning mod Flintholm Station og beskæring af træer i kvarteret og på volde mod baneterrænet.

Skemaet vil blive lagt ud på hjemmesiden og vil løbende blive opdateret.

5.   Evt.

Graffiti: Ulla er i løbende dialog med kommunen angående graffiti på muren mod Finsensvej. Graffitien er et tilbagevendende fænomen, da muren er et foretrukket sted for graffiti-malere.

Beboerlisten:

Beboerlisten er opdateret pr. november 2014.

Nye ændringer eller tilføjelser oplyses pr. mail til ulla.vg88@gmail.com

 

Mærkedatoer:

Fastelavn                       15.02.2015

Generalforsamling          23.04.2015

Jubilæumsfest                20.06.2015

 

Næste møde 20.01.2015: kl. 20 hos Else VG 12