Bestyrelsesmøde onsdag d.29.januar 2014 hos Ulla, VG 88
Tilstede: Ulla VG 88, Mick VG 7, Carsten Buen 17, Sissel VG 26, Anders Emil VG 43 og Marianne VG 62(referent). Gæst: Adam Uldall(tidligere VG 23)
1. Indlæg ved Adam Uldall
Adam Uldall, som står bag vores fine bog om kvarteret, overleverede diverse arkivalier til bestyrelsen.
Materialet omfattede bl.a. adskillige hæfter om ”Industrialismens bygninger og boliger”. Det industrielle miljø 1840-1940.
Desuden en meget fin bog ”Den hvide By” Frederiksberg Arbejderes Byggeforening 1898-1998 plus adskilligt andet interessant materiale, som Mick vil gennemse. Bestyrelsen takker Adam Uldall mange gange.
2. Fastelavn
Fastelavn fejres d.2.marts kl.11 på plænen med 3 tønder til børnene og en til de voksne. Venner og familie er velkomne og vi opfordrer til at møde op udklædt
3. Parkering Frederiksberg Vest
Der er planlagt en udvidelse af betalingsparkeringszonen , Frederiksberg Vest. Bestyrelsen har været i kontakt med Vej og Park, som oplyser at der arbejdes med 3 parkeringsmodeller. Da vort kvarter er placeret tæt på metro-linjen, indgår kvarteret i alle 3p-modeller. Der er høringsperiode frem til 31.marts. Yderligere oplysninger kan hentes på kommunens hjemmeside ved at søge ”Høring-Frederiksberg Vest”. Evt. indlæg fra kvarterets beboere modtages gerne på foreningens hjemmeside.
Link: http://www.frederiksberg.dk/da/Borger/Trafik-og-parkering/Parkering/BedreParkering.aspx
4. Myndigheder
Banedanmark er vendt positivt tilbage efter bestyrelsens henvendelse med stadsgartner Karsten Klintøs bemærkninger om beplantningens dårlige forfatning ved Flintholm station. De foreslår en afskærmning på den højtliggende perron som skal hindre indkig. Processen vil foregå i dialog med Knud Erik VG 40 og Leika VG 48.
Opdatering af kvalitetsmanualen er ikke en afsluttet sag som først oplyst af kommunen. Der er netop modtaget tilbagemelding fra Miljø og Teknik, som vil blive kommenteret.
Den høje og stigende grundskyld på Frederiksberg er et problem for mange og et udvalg ved Knud Erik og Leika arbejder på en skrivelse til myndigheder og presse.
5. Beplantning ved muren
Ulla har rykket Det grønne Kompagni for et tilbud på beplantning langs muren.
6. 100 års projektet
Mick har sendt yderligere 4-5 nye ansøgninger af sted om økonomisk støtte til renovering af pladsen ved Buen.
7. Hjemmeside
Forsiden mangler en endelig opdatering med nye fotos fra kvarteret.
Evt.
Nye beboere skal gøres opmærksom på, at der skal søges om tilladelse hos kommunen til alle udvendige ændringer af husene såsom etablering af nye døre og vinduesåbninger og opsætning af skure.
Bestyrelsen har modtaget klager over byggemateriale og affald, som opbevares i længere perioder på kvarterets fortove. Bestyrelsen opfordrer derfor til, at fortovene i kvarteret både løbende og specielt efter afsluttet byggeri friholdes. Desuden opfordrer bestyrelsen til, at retningslinjer, udstukket af kommunen om at storskrald sættes frem inden kl. 7.00, men tidligst aftenen før, så vidt muligt overholdes.
Generalforsamling afholdes torsdag d.24.april
Forslag skal være bestyrelsen i hænde inden d.10.april
Næste bestyrelsesmøde afholdes d.10.april hos Anders Emil VG 43
Frederiksberg d.31-1-2014