Bestyrelsesmøde d. 16. juni 2010

Bestyrelsesmøde onsdag den 16. juni 2010 kl. 20 hos Leika.

Til stede: Leika, Marianne, Claude, Jens og Mick (ref.).

Afbud Morten.

Bestyrelsen

Bestyrelsen blev genvalgt på Generalforsamlingen.

Fordelingen af poster er som tidligere:

Leika – formand, Morten – kasserer, Claude, Marianne og Mick – bestyrelsesmedlemmer og Jens – suppleant.

Bunkersanlæg

A: Afhændelse af bunkersanlæg.

Leika tager kontakt med myndighederne med henblik på afhændelse af bunkersanlæg.

B: Fremtidsplaner.

Bestyrelsen har fundet at foreningens snarlige 100års-dag vil være en god anledning til at ansøge om midler til at forskønne pladsen ved Buen.

Bestyrelsen vil derfor ved næste bestyrelsesmøde nedsætte et udvalg, som vil forsøge at udarbejde nogle forslag til renovering af pladsen ved Buen.

Bestyrelsen tager kontakt til beboerne omkring pladsen med henblik på at finde repræsentanter til dette arbejde, således at deres interesser bliver varetaget.

Andre beboere i kvarteret vil også være velkommen til at deltage i arbejdet.

Vejbelysning

Arbejdet med etablering af ny vejbelysning er afsluttet.

Der blev afholdt besigtigelse/aflevering 15.06.10 med deltagelse af DONG, kommunen samt Leika og Mick fra Bestyrelsen.

Afleveringsdokument fremsendes fra kommunen til Leika.

Præventive tiltag mod indbrud

På generalforsamlingen blev bestyrelsen bedt om at undersøge præventive tiltag, der kan være med til at nedbringe antallet af indbrud i kvarteret.

Marianne og Jens kontakter til vagt- og forsikringsselskaber m.m.

Claude skriver et oplæg til hvordan nabotilsyn kunne gennemføres i praksis: praktiske råd til hvordan man kunne forholde sig m.h.t. tilsyn med sine naboers huse i dagtimerne og ved bortrejse.

Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde afholdes 01.09.10 kl. 20:00 hos Jens.