Bestyrelsesmøde 4. april 2013

Bestyrelsesmøde d. 4-4-2013 hos Anders VG 43

Tilstede:   Mick VG 7, Carsten Buen 17, Anders VG 43 og Marianne VG 62(referent)

1.     Hjemmesiden

Den nye hjemmeside www.fkfb.dk er tilgængelig men ikke færdig. Der henvises midlertidigt til den gamle hjemmeside www.fkfb.net.  Referater fra bestyrelsesmøder efter d. 26-9-2012 ligger på den nye hjemmeside mens tidligere referater fortsat kan ses på den gamle.  Bestyrelsen søger en suppleant  med weberfaring som kan være behjælpelig med at færdiggøre hjemmesiden.

2.     Budget/medlemstal   

Der er nu 91 kontingentbetalende medlemmer ud af 100 husstande.

Regnskabet for 2012 fremlægges på Generalforsamlingen onsdag d.17.april

3.     Myndigheder

a.  Kommunen

Kvalitetsmanualen er fra kommunens side et afsluttet projekt og  bestyrelsen har derfor fået afslag  på vores anmodning om at tilføje de rettelser som blev godkendt på Generalforsamlingen sidste år. Bestyrelsen vil derfor tilføje rettelserne på to bilag som vedhæftes kvalitetsmanualen ,  når den udleveres til nye beboere. Bilagene vil desuden blive delt rundt til samtlige husstande sammen med vores særordning vedr. placering af postkasser.

b. BaneDanmark

Vej og Park afdelingen på Frederiksberg Kommune har modtaget et brev fra bestyrelsen med en anmodning om en faglig vurdering af beplantningen og beplantningens vækstbetingelser på baneskråningen ved Flintholm station,   da  træer og buske ikke vokser og trives som de skal.

4.     100-års projektet   Pladsen ved Buen

Bestyrelsen har på nuværende tidspunkt ansøgt 5 nye fonde bl.a.  Real Dania Fonden om økonomisk støtte til etablering og forskønnelse af pladsen ved Buen.  I alt er der udvalgt yderligere ca. 10 relevante fonde som søges i løbet af foråret.

5.     Generalforsamling

Generalforsamling finder sted onsdag d.17.april kl.20 i biblioteket på Falkonergårdens Gymnasium

Indkaldelse deles rundt 1 uge før Generalforsamlingen

Dagsorden:

1.     Valg af dirigent og referent

2.     Formandens beretning

3.     Regnskab 2012 til godkendelse

4.     Indkomne forslag

Der er indkommet forslag om forbud mod haner i kvarteret   (og om at der gøres opmærksom  på kommunens anvisning af opbygning og placering af hønsehuse.)

5.     Budget og kontingent

6.     Valg til bestyrelsen (Mick og Carsten er på valg og der skal vælges en suppleant)

7.     Valg af revisorsuppleant

8.     Evt.

 

6.     Diverse

Opdateret beboerliste runddeles og lægges ud på hjemmesiden.

Bestyrelsen gør opmærksom på de retningslinjer der findes på kommunens hjemmeside vedrørende opbygning og placering af hønsehuse.

Registrering af rotter bør indberettes til kommunen. Se kommunens hjemmeside.

Bestyrelsen opfordrer til at den bliver informeret om indbrud så information kan lægges ud på hjemmesiden .

 

Frederiksberg   d. 7-4-2013