Hvis du følger disse råd, har du gjort det svært for tyven:
Tricks til at passe på huset:
- Aftal med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, fylder skraldespanden eller parkerer bilen i jeres indkørsel
- Gør din bolig synlig: undgå høje hække, træer og stakit
- Skab god belysning omkring boligen – så har tyven sværere ved at komme uset ind i boligen
- Værdifulde genstande bør ikke kunne ses udefra. Mange tyve spotter værdigenstande gennem vinduer
- Sørg for gode låse på hoved-, bag- og havedøre. Vejen ud af huset er lige så vigtig som vejen ind i huset
- Lås dit skur eller ryd op, så der ikke ligger redskaber i haven. Nogle indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men finder det på gerningsstedet
- Rod gerne med legetøj i haven og opvask på køkkenbordet. Så ser det ud som om, der er nogen hjemme
- Lås dørene inde i huset, når I tager væk i længere tid. Så bliver det besværligt for tyven at komme rundt.
- Stærke vindueskarme og låse på vinduer er ikke en garanti mod indbrud, men kan i nogle tilfælde afholde tyven fra at begå indbrud, da de ikke er interesserede i, at det tager for lang tid at komme ind
- Brug evt. tænd/sluk-ure til lys og radio, så det ser ud som om, der er nogen hjemme
- Gardiner, der er trukket for, gør det sværere at vurdere, om der er nogen hjemme, og om der er særlige værdigenstande i boligen. Træk gerne gardinet i soveværelset for, men indhyl ikke hele hjemmet i gardiner
- Vær opsøgende og nysgerrig, når du færdes i dit boligområde og møder fremmede mennesker
- Prøv at finde på nye gemmesteder til værdigenstande i rum, som tyvene ikke er lige så interesserede i (køkkener, badeværelser, bryggers osv). Og lad være med at have alle dine nøgler samlet og synlige i et nøgleskab el.lign.
Se også Stopindbrud.dk